Hvorfor Machere?
Jeg valgte at starte firmaet på baggrund af at jeg altid har haft stor interesse indenfor modebranchen.
Problemet for mig var, at jeg ikke vidste hvordan jeg skulle drive forretningen. Jeg havde ikke kapital til at starte en fysisk tøjbutik - og jeg vidste med mig selv, at når jeg ikke selv kunne finde på at handle tøj på internettet, hvordan kunne jeg så sælge det?
Nikolaj (indehaver) og hans søn Vincent.
Svært at shoppe online
Jeg har altid syntes, at det var svært at handle tøj på internettet. For mig var det for usikkert. - Jeg vidste hverken om tøjet ville sidde ordentligt på mig, og jeg manglede ligesom den fysiske kontakt med varen. Omvendt syntes jeg, at de fysiske butikker var for dyre.
Pludselig så jeg en live udsendelse på facebook med tøj, og tænkte: "Det vil jeg også ".
Den aften vi så "Krummerne"
Jeg grublede længe over det helt rigtige navn. En aften lå jeg i sofaen og så "krummerne". Per kom ind, og til Stine sagde han "Ma chére Stine". Ma chére! Det skal hedde Machere! - Og der af kom navnet.
D. 31 december 2020 blev Machere til virkelighed da jeg startede firmaet.
Navnet Machere er en sammentrækning af Ma chére, som på fransk betyder "min kære".
Nøje udvalgte styles
Vi er et lille hold som importere og sælger modetøj fra udlandet til Danske kvinder.
Vi bruger de sene aftentimer på nøje, at udvælge de helt rigtige styles.'
Ekstraordinært kundeorienteret
I vil hos os opleve, at vi er ekstremt kundeorienteret. Vi går meget op i, at vores kunder føler os ordentligt behandlet. Vi er vores kunder meget nær - Vi lytter til dem og forsøger altid at skaffe deres tøj ønsker hjem. Vi har mulighed for, at være helt tætte med vores kunder fordi vi sælger alt tøj via facebook live. Dette gør vi kan yde en service, som er så tæt på en fysisk butik som mulig, men til lave internetpriser.
Du kan ganske enkelt fylde dit klædeskab fra din sofa, med et glas rødvin i hånden fredag aften - imens at du ser din yndlingsserie, eller imens at din mand ser hans dødsyge fredags fodboldkamp.*
Hos os får du ikke bare fyldt dit klædeskab. Du bliver en del af et større community og stifter bekendtskaber. Du vil samtidig kunne tagge dine veninder ind, og have en samtale kørende med dem på sidelinjen, imens i handler hos os.
En grønnere tøjproduktion
Hos Machere er vi ambitiøse
Vi drømmer om, vores egen tøjproduktion med fokus på ordentlige forhold og respekt for de mennesker, der skal producere tøjet til digg.
Men hvordan kommer vi hen til slutmålet? Hvordan får vi vores eget grønne og bæredygtige tøjmærke?
Det er jer, der skal fortælle venner og bekendte, at hos Machere kæmper vi for en grønnere tøjproduktion med de remedier vi har, lige nu.